Avanceret moderne bileletronik kan forårsage utrolig mange forskellige symptomer og fejl, og være en stor udfordring for alle, uanset om man har adgang til det nyeste diagnostiske værktøj eller man står med en lille tester, som giver en mærkelig besked.
Selv de bedste teknikere kan nogle gange – med rette – være i tvivl om hvorvidt fejlen findes i en elektrisk komponent eller om komponenter producerer en fejl, som er forsaget af et fejlagtigt signal fra en sensor, lav strømforsyning, manglende CAN-bus kommunikation eller bare en dårlig kontakt.
Vi har derfor for lang tid siden besluttet, at vi vil undersøge komponenten på den omkostningstunge måde. I mere end 97 % af alle de reparationer vi udfører, har vi inden selve reparationen påbegyndes, testet alle funktioner i køretøjets elektroniske komponenter.
Det gør vi af flere årsager.
A) Der findes selvfølgelig såkaldte standardfejl og de dertilhørende ”standard reparationer”, men under de skandinaviske vejrforhold udvikles der ofte fejl, som man ikke ser på biler fra resten af Europa. I sådan en situation er det ærgerligt ”kun” at udføre en standardreparation, hvor man monterer komponenten på bilen, for bagefter at finde andre fejl, som der ikke er blevet rettet op på. Det er især ærgerligt for teknikeren og kundemodtageren, som har lovet kunden, at bilen er klar…
B) Når vi tester, finder vi sommetider nye fejl på motorstyringen. Heldigvis har vi ”vænnet” os til at reparere dem også. Fejl bliver registreret i vores efterhånden store database, så vi kan bruge den indsamlede viden, næste gang vi udfører en reparation på samme type komponent/ motorstyring. Kvaliteten af vores reparationer forbedres og udvikles derfor også for hver reparation.
Vi formidler gerne vores erfaringer omkring registrerede fejl til vores kunder – som dermed ofte kan spare tid og penge i den komplicerede og omkostningsfulde fejlsøgning.